Hvorfor vi har meldt os ud af Dansk Kennel Klub og Spanielklubben!

Grunden er kort fortalt, at JumJum og BeepBeep en morgenstund "hyggede sig", uden at BeepBeep havde vist synlige tegn på at være i løbetid, og uden at de havde fået lov.
De var gamle nok til det, men ingen af dem var endnu HD-fotograferet, øjenlyst eller udstillingspræmieret, - det var jo ikke planlagt, at BeepBeep skulle have hvalpe endnu.
Albert kontaktede dyrlægen, der frarådede en abortfremkaldende behandling, og røntgenundersøgelse af hofter kunne heller ikke komme på tale før efter fødslen.
BeepBeep fik 4 hvalpe.
Da de skulle stambogsføres ved 3 ugers alderen, søgte Albert DKK om en dispensation til stambogsføring af hvalpene, og forklarede, at HD-fotografering og øjenlysning ville blive foretaget snarest og selvfølgelig skulle være normale, og at vi tilbød at fremvise begge hunde for en autoriseret udstillingsdommer til en vurdering.
Vi kan iøvrigt stå inde for begge hunde, og det var første gang, at Albert bad om en sådan dispensation.

Men svaret fra DKK var et blankt: NEJ!

Den måde at håndtere avlsrestriktioner på, finder vi ikke rimelig, hverken overfor os eller hundene, så derfor vores udmeldelse.
Vi har skrevet et par lange breve til DKK og forsøgt at forklare vores synspunkter og vi har fået tilbagemeldinger fra DKK, at de holder fast i deres afvisning af dispensation og derfor har vi meldt os ud maj 2003.

Mange har spurgt os om, hvorfor vi har taget så drastisk et skridt. Vi har prøvet at forklare, og det er vores indtryk at de fleste, vi har talt med, kan forstå vores beslutning.

Nedenfor er de breve, som vi har sendt til Dansk Kennel Klub, for at forklare hvorfor vi ikke længere ønsker at være medlemmer af klubberne.






Alberts brev

Til Dansk Kennel Klub Parkvej 1 2680 Solrød strand


29-04-03


Vedr. afslag på ansøgning om dispensation til stambogsføring af hvalpekuld efter DKK reg.nr.13746/2000 og 19313/2000.

Jeg har netop modtaget afslaget på min dispensationsansøgning vedrørende stambogsføring af mine hvalpe.

Jeg opfatter dette afslag som en mistillidserklæring til mig som opdrætter af cocker spaniels gennem mere end 30 år.

Når jeg læser afslaget, må jeg konkludere, at de manglende HD-fotograferinger og øjenlysninger af forældrene ikke kan være årsag til afslaget, da jeg jo vil få dem foretaget under alle omstændigheder, og hvalpene kun får lov at leve, hvis forældrene øjenlyses fri for arvelige øjensygdomme.

Eneste årsag til afslaget må så være, at ingen af forældrene har været udstillet endnu og som minimum opnået en 2. præmie.

Jeg er overrasket over, at der ikke er givet dispensation, da der jo findes mulighed for det.

Da kravet om udstillingspræmiering for nogle år siden blev indført i forbindelse med diskussionerne, der førte til adskillelse af field-trial spaniels fra Spanielklubben, havde jeg forståelse for at dette skridt kunne være nødvendigt i en ekstrem situation, men havde forventet at kravene med tiden kunne slækkes, i stedet for den yderligere opstramning, der nu er sket.

Jeg opfatter det som en unødigt stram og formynderisk holdning fra DKK og Spanielklubbens side, at avlsrestriktioner vedr. udstillingspræmiering håndhæves så nidkært både i dette konkrete tilfælde og helt generelt, når der er så mange andre avlsmæssige problemer i racen.

Og jeg mener at have de forudsætninger, der skal til for som opdrætter at udvælge og vægte mit avlsmateriale.

I de mere end 30 år jeg har opdrættet cocker spaniels, har jeg udstillet og opnået internationale championater, ca. 30 danske championater og mange ærespræmier for avl- og opdrætsklasser. Jeg har sagt nej til opfordringer om at blive udstillingsdommer, blandt andet fordi jeg prioriterede det højere at være udstiller og jeg mener, at mine kvalifikationer til at bedømme udseende og bygning af en cocker spaniel er særdeles gode.

For mig er en stambog et arbejdsredskab, som jeg bruger i avlen, for at finde den mest hensigts-mæssige kombination af arvemateriale, som jeg ønsker videreført, ud fra en viden om forældredyrenes stærke og svage sider gennem generationer, - og stambøgerne er for mig ikke et udtryk for, at forældredyrene har været så og så smukke.

Efter min mening burde udstillingsvurderinger udelukkende være vejledende for avlen, (og hvis der fortsat skulle være et krav om præmiering af den ene eller anden grund, kunne man vælge at sætte grænsen ved en 3. præmie, der jo også beskriver en racetypisk hund. Så ville opdrætterens mulighed for at vælge blandt sine avlshunde blive betydeligt bedre.)

Jeg har svært ved at forstå, at når man indenfor fx hundetræning i de senere år har indset, at man når længst med motivation af hunde og hundeejere, så vælger DKK og Spanielklubben at bruge stokkemetoden i stedet for motivation, når man vil have opdrættere til at opprioritere hundenes udseende i forbindelse med avlen.

For der skal ikke herske tvivl om, at jeg ønsker at opdrætte en cocker spaniel, hvis udseende op-fylder racestandarden, - en korrekt bygget cocker spaniel er efter min mening en fryd for øjet i forhold til fx field-trial-typerne, hvor jeg indimellem er i tvivl om hvilken race, der er tale om, når jeg ser hundene.

Men jeg kan ikke bruge en smuk hund, som ikke er sund eller som har et dårligt temperament!

Som eksempler på udstillingsfikseringens uheldige konsekvenser for avlen kan jeg nævne:

- at årets avlshund gennem to år for cocker spaniels har et HD-index på 65,5
- at jeg jævnligt støder på højt udstillingspræmierede hunde - eller afkom efter dem - , som jeg temperamentsmæssigt hverken ville eje eller have, og
- at jeg fornylig læste i avisen, at mere end 11.000 hunde årligt aflives på grund af dårligt temperament, og med cocker spaniels på 6. pladsen på listen.

Derfor har jeg gennem årene med mellemrum, og nødtvungent, gået på kompromis med udseendet hos nogle af mine avlshunde for at holde fast på godt temperament, jagtlyst eller sundhed (fx vedr. øjne, HD eller nyresygdom), og min erfaring er, at et godt udseende, kan jeg avle ind igen på få generationer, men! hvis jeg avler på hunde med fx dårligt temperament, slår det dårlige tem-perament hårdt igennem til de næste mange generationer.

Som det sikkert er DKK bekendt, har jeg fx på grund af manglende jagtlyst hos mange cocker spaniels af udstillingstypen, - og mange år før bruddet mellem DKK/Spanielklubben og field-trial-klubben -, parret en field-trial cocker spaniel ind på en af standard-tævelinierne, og i løbet af 2-4 generationer, hvor der er parret videre med traditionelle udstillingshunde, er der fremkommet et afkomsmateriale, hvor hovedparten kan præmieres med mindst en 2. præmie på udstilling. Disse hunde har fremragende temperament, er sunde med bl.a. HD-status: A, fin pelskvalitet og god jagtlyst.

Selvom det ikke var tilfældet med den konkrete parring, som jeg har søgt dispensation for, har jeg behov for indimellem at gå på kompromis med udseendet hos en hund, for at føre nogle specielt gode egenskaber videre i avlen. Dette arbejde har jeg samvittighedsfuldt gjort i årevis, og har hele tiden haft racestandarden for øje som det langsigtede mål.

Jeg er derfor uenig i DKK/Spanielklubbens avlspolitik med de stramme avlsrestriktioner alene på grund af hundens udseende, og når jeg netop er startet på vores forårshundetræning i onsdags, hvor der mødte 27 glade cocker spaniels af vores opdræt og deres ejere op, og alle hundene kunne slippes samtidigt efter træningen, og tosse rundt og lege sammen uden konflikter, mens vi an-dre drak kaffe, - så bliver jeg bekræftet i, at den linie i avlen jeg har valgt, er den rigtige.

Jeg har i årenes løb interesseret mig for mange aspekter inden for hundesagen:

Jeg har interesseret mig for, hvad der gemte sig bag hundenes smukke ydre og uddannede mig og virkede i en årrække som karaktertestdommer i DKK, indtil karaktertesten blev afskaffet.

Jeg har som en af de første i landet for godt 20 år siden startet hvalpetræning for mit eget opdræt og har siden siddet i DKK's hvalpeudvalg i ca. 5 år, været med til at få DKK's nye hvalpetræning i gang på landsplan og uddannet hvalpeinstruktører. - Hvalpetræningen er i øvrigt stadig en af hjørnestenene i mit opdræt.

Jeg har også påtaget mig mange arbejdsopgaver i forhold til Spanielklubben, har siddet i bestyrelse og udvalg i en årrække, har været med til at indføre trænings- og prøveaktiviteter samt klubud-stillinger.

Jeg har trimmet egne og andres cocker spaniels både til hverdag og udstilling, og har i 1987 skre-vet "bogen om cocker spaniels".

Jeg har kort sagt været fuldtidsbeskæftiget med hundeopdræt, og alt hvad det medfører.

Kennel Count On Me er nok en af de kenneler i Danmark, der følger mest op på opdrættet med hvalpe- og voksentræning, trimning og vejledninger af hundeejerne telefonisk eller via vores hjemmeside. Hvis vi opdrætter hunde, der bliver syge, eller ikke trives i deres familier, får vi det smidt lige i hovedet, når folk ringer til os eller når de kommer til træning og står og udveksler erfaringer med de andre hundeejere. - Og sjovt nok klager hundeejerne aldrig over at deres hunde ikke er smukke!

Jeg har oplevet, at nogle af vores hvalpekøbere har ønsket at prøve at få et kuld hvalpe på deres tæve og har ringet og spurgt om råd og vejledning. De kan godt forstå, at der bør foretages øjenysning og HD-fotografering inden parringen, men når jeg nævner udstillingskravet, bakker de ud, og siger at så vil de bare lave et kuld hvalpe uden stambog, og bruger måske naboens cocker spaniel til partner.

For mig at se er kravet om udstillingspræmiering i forbindelse med avl med til at nedsætte antallet af stambogsførte hunde, en udvikling der både er uheldig for DKK og også for racens udvikling generelt.

Jeg har en stor kontaktflade og får jævnligt henvendelser fra ejere af cocker spaniels fra andre kenneler, der har problemer med deres hunde og er blevet ladt i stikken af deres opdrættere. De har måske læst min bog eller set vores hjemmeside, og henvender sig for at få et godt råd. Vi hjælper, så godt vi kan og har i øvrigt henvist til DKK eller Spanielklubben. Det har ofte drejet sig om temperament- eller pelsproblemer.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med mit opdræt og jeg vil gerne blive ved med at have tilfredse kun-der, der kommer igen og køber deres næste hund hos os. (Vi har bl.a. kunder, der har haft 25 års jubilæum hos os.) Hovedparten af vores hvalpe sælges uden annoncering, men fordi folk har haft hund fra os før, eller har mødt nogen, der har hund fra os.

Så kort og godt:

Jeg opfatter det som en mistillidserklæring til mit mangeårige avlsarbejde, at jeg ikke kan få dis-pensation for stambogsføring af hvalpe der, selvom det var en utilsigtet parring, lever op til den standard, jeg har for vores hunde.

Jeg ønsker derfor hermed at opsige mit medlemskab af Dansk Kennel Klub og jeg har også sendt opsigelse til Spanielklubben.

Denne beslutning sker med beklagelse, da jeg som nævnt har været medlem begge steder i mange år, og jeg generelt er positiv overfor, at man som hundeejere/-opdrættere er organiserede,
- men DKK's avlsrestriktioner, som de håndteres i øjeblikket, kan jeg ikke leve med.


med venlig hilsen


Albert Stam
Kennel Count On Me

Mariannes brev:

29-04-03

Dansk Kennel Klub Parkvej 1 2680 Solrød strand


Vedr. udmeldelse af Dansk Kennel Klub

Undertegnede ønsker hermed at udmelde mig af kennelklubben snarest muligt, og vil bede om en skriftlig bekræftelse fra Jer på, hvornår jeg kan betragte mig som udmeldt.

Jeg har været medlem i ca. 15 år, og har haft meget glæde af medlemskabet. Jeg har lagt mange timers arbejde i klubben i forbindelse med mit virke som karaktertestdommer og medlem af hval-peudvalget og klagenævnet, og har syntes, at jeg arbejdede for en god sag.

Nu har jeg mistet lysten til at være medlem, når Kennelklubben håndterer Alberts dispensationsansøgning til stambogsføring så rigidt.

Det står i voldsom kontrast til klubbens formulerede ønske om at avle mentalt velfungerende og sunde hunde, at stambogsføring af hvalpe afslås fordi der ikke findes en udstillingspræmiering inden parringen.

Albert har i alle årene entusiastisk arbejdet på af fremavle den perfekte cocker spaniel, ikke kun udstillingsmæssigt, og det er ikke restriktioner der driver ham, men ønsket om at hvalpekøberne får en hund de kan have glæde af i mange år både fysisk og psykisk.

Jeg kunne ønske, at I havde støttet ham lidt mere i det arbejde, og i det hele taget gjorde noget mere ud af at motivere opdrætterne til at avle gode hunde i stedet for at tro at problemerne kan løses ved restriktioner.

Jeg har i ca. 10 år haft et mindre opdræt af islandske heste med stamtavler. I Islandshesteforeningen er der indført kåringer af avlsdyr, hvor der både indgår bygningsbedømmelser og bedømmelse af rideegenskaber. Disse kåringer er vejledende for avlen. Hvis man kommer til at få et "hul i hegnet føl" kan man søge dispensation til stambogsføring ved at få taget DNA-test på hhv. far, mor og barn. En dispensationsbehandling koster 3000 kr. - dvs. ca.det samme som en parring med en kåret hingst koster - så avlerne ikke motiveres til at avle på ikke kårede individer.

Måske kunne Kennelklubben være kreativ på lignende vis!

Jeg glæder mig til en dag at høre ude i byen, at Dansk Kennel Klub indfører mere moderne styringsredskaber for avlen, så vil ønsket om "hunde der dur" lyde mindre hult.

Med venlig hilsen

Marianne Adelhardt

Brev fra DKK til os, dateret den 30. maj 2003

Vedr.: Dispensationsansøgning og udmeldelse

DKK's bestyrelse har på sit seneste møde drøftet jeres henvendelser af 29. apri12003. Bestyrelsen besluttede at fastholde den hidtidige politik om, at overholdelse af diverse avlsrestriktioner i en race er en forudsætning for opnåelse af en dispensation.Dispensationsmuligheden er etableret for at kunne bistå en opdrætter, som -måske p.g.a. uvidenhed eller p.g.a. et uheld- er kommet til at parre to hunde, som på parringstidspunktet ikke opfyldte restriktionerne, men som efterfølgende har bragt forholdene i orden.

Vi forstår jeres henvendelser (herunder de efterfølgende henvendelse pr. mail) således, at I- i så fald- ønsker at blive udmeldt af DKK med udgangen af denne måned. Dette beklager vi, men har noteret det i vores edb-anlæg. Vi gør opmærksom på, at postvæsnet har modtaget meddelelse om, hvem der skal modtage juninummeret af HUNDEN. Da I ikke var slettet som medlemmer på dette tidspunkt, vil I derfor også modtage bladet.

Med venlig hilsen

DANSK KENNEL KLUB

Vibeke Knudsen

Direktør

Kopi:
DKK's bestyrelse
Medlemsregistreringen

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød strand

05.06.2003

Att. Vibeke Knudsen

Tak for dit brev dateret den 30. maj 2003.

Jo I har forstået det rigtigt, at vi begge ønskede at udmelde os af DKK, når man behandlede vores dispensationsansøgning så rigidt.
Derimod forstår vi ikke argumentationen i dit brev:
Du skriver i brevet at:

1. "overholdelse af diverse avlsrestriktioner i en race er en forudsætning for opnåelse af dispensation" samt at:

2. "dispensationsmuligheden er etableret for at kunne bistå en opdrætter, som - måske p.g.r. uvidenhed eller p.g.r. uheld - er kommet til at parre to hunde, som på parringstidspunktet ikke opfyldte restriktionerne, men som efterfølgende har bragt forholdene i orden".

Vi undrer os fortsat over ikke at have fået dispensationen, for ovenstående citat beskriver jo netop vores situation:

Ad 1:
Som vi har beskrevet i brevet til Kennelklubben d. 29.04.03 har vi i årenes løb loyalt overholdt alle avlsrestriktioner, der har været indført både vedr. udstilling, øjenlysning og HD-fotografering, - også selvom vi ikke har været enige i den faglige begrundelse for indførelsen af restriktionerne og mener man når længere ved motivation end ved restriktion.

Ad 2:
Den omtalte parring skete netop ved et uheld og vi tilbød i vores dispensationsansøgning, da hvalpene var 3 uger og skulle stambogsføres, at bringe forholdene i orden, dvs. øjenlyse og HD-fotografere forældredyrene, og da tæver med hvalpe under 8 uger ifølge DKK's udstillingsreglement ikke kan udstilles, tilbød vi at fremstille begge forældredyrene for en autoriseret dommer med henblik på en eksteriørbedømmelse, så der kunne være stambøger på hvalpene, når de skulle sælges 8 uger gamle.

Grunden til at vi i brevet til DKK som svar på afslaget, beskrev vores holdninger til især avlsrestriktionen vedrørende udstillingspræmiering, var

· dels for at forklare, hvorfor den manglende efterkommelse af vores ansøgning om dispensation var dråben, der fik bægeret til at flyde over i forhold til vores lyst til at fortsætte vores avlsarbejde inden for DKK's og Spanielklubbens rammer.

· dels et håb om at skabe eftertanke i DKK om hvordan man kommer videre i hundeverdenen og får vendt vigende medlemstal og antal stambogsførte hunde.

Vi fortsætter vores opdræt af engelske cocker spaniels udenfor DKK, Spanielklubben eller andre konkurrerende klubber under navnet "Count ON ME", da kennelen er momsregistreret og dette navn er vores firmanavn gennem 30 år og dermed navnebeskyttet.

Når/Hvis DKK på et tidspunkt ændrer politik vedrørende håndtering af avlsrestriktioner, melder vi os nok gerne ind igen.

Med venlig hilsen

Albert Stam Marianne Adelhardt


Hvis du vil tilbage til siden om vores hunde, så luk denne side!

Denne side er en del af Kennel Count On Me's hjemmeside:
www.count-on-me.dk