Pelspleje



En vigtig del af det at være den lykkelige ejer af en cocker spaniel er plejen af hundens pels, tænder, negle, øjne og ører.

En ideel cocker spaniel pels er glat med passende gehæng og af en struktur, som gør det nemt at holde den ren, samt med en naturlig fedthinde, der frastøder vand og snavs. Og hårlaget/pelsen beskytter også cockeren mod kulde og varme.

En cockers pels er dog ikke altid, som den burde være. Den kan fx have alt for meget pels på kroppen som så bliver klippet, skåret eller effileret for at det skal se pænt ud til en udstilling, og resten af året, eller hos en hundeejer, der ikke går på udstilling med sin hund, ligner det en helt anden race.

Gode og dårlige pelskvaliteter er til dels arvelige, men er også afhængige af foder, sundhedstilstand og fx hormonændringer. (Fx får en kastreret hancocker eller en tæve, der har fået fjernet æggestokkene, næsten uvægerligt en elendig pels, der skal klippes helt ned med en elektrisk klippemaskine.)

Men en veltrimmet cocker spaniel er en fryd for øjet, og vi nyder at stå og fremhæve det bedste ved hunden ved trimningen!



Allerede den lille hvalp skal vænnes til at "komme på bordet" for at blive håndteret og efterset, få ordnet ører, poter og tænder, få kartet pelsen mm.

En cocker spaniel er en trimmerace, dvs. de døde hår plukkes af hunden, og kun enkelte steder klippes pelsen (se nedenfor).

Det er ikke kun for udseendets skyld, at den skal trimmes.

Det er i allerhøjeste grad af hygiejniske grunde!

Eksempler:










Den praktiske dagligdag
Soignering af hunden foregår bedst på et bord i god højde, et fredeligt sted, på et skridsikkert underlag og hunden bør vænnes til at være på bordet og blive håndteret lige fra den er hvalp. Så vil den plejesituationen blive en hyggestund både for hund og ejer.

Hvalpepelsen kan se ret så håbløs ud, og mange ejere af en cockerhvalp, er blevet stoppet på gaden og spurgt, hvad det er for en race. Men når hunden bliver kønsmoden i 8-12 måneders alderen, løsner hvalpepelsen sig og erstattes af den voksne pels. Indtil da skal man holde sig fra at trimme/klippe pelsen på kroppen, kun karte den, - og gerne dagligt

De vigtigste redskaber er en karte, en kam (fin og grov) en god saks, der kan slibes, evt. en effilersaks og en negleklipper af god kvalitet.

  1. Poterne:
    Klip poterne jævnligt. Trædepuderne skal være fri og synlige, og poten klippes på siderne runde og frie.(Se billederne - "før" til venstre, "efter" til højre.)




    OBS! Vær opmærksomme på at føle efter imellem trædepuderne om der sidder fremmedlegemer fx tyggegummi, hårfiltrer og -klumper, og se efter om der er irritation/skader. Føl efter og klip både nedefra og oppefra.
    Om vinteren er der en del cockere der er irriterede af isklumper i pelsen under poter og på faner. Man kan evt smøre under poterne med potevoks og smøre lidt olie på fanerne, så hænger isen ikke så let ved.
    Poterne og især hvis der er revner og sprækker i trædepuderne, kan blive irriterede af vejsalt, så gør det til en vane at skylle hundens poter i lunkent vand når I kommer hjem fra gåturen i vinterhalvåret.

  2. Ørerne:
    Klip hårene ved øreåbningen og klip øverste af ørepelsen tæt, resten af ørepelsen redes godt igennem med karte og kam, se nedenfor de 4 billeder - nummer 1 og 3 er "før" og 2 og 4 er "efter"




     


    Har hunden kraftig pels på øreflappen kan den tyndes ud med en effilersaks. Sørg for at komme i bund, (-og det er ikke altid helt ligetil!) så der ikke er filtret helt inde ved ørekanten forneden, der dannes let svamp og hudirritation, hvis der efter spise og drikke sætter sig fugtige rester her. Det hjælper ikke at klippe ørepelsen af i længden, - pelsen skal udtyndes! En hund får ørevoks op ad øregangen ved at ryste på hovedet så ørerne blafrer og ørevoksen herved bliver masseret ud af øregangen. Men er ørerne for tunge kan dette ikke lade sig gøre!
    Væn jer til at lugte til hundens øre fra den er hvalp, så vil I hurtigt opdage, hvis der er noget galt, så der kan gribes ind hurtigt. Øret kan bla.a. lugte surt, hvis der er irritation.
    Vi anbefaler at man bruger ørerens i ørene ca. en gang om ugen hele hundens liv, oftere i perioder hvor der er problemer. Hvis hundens øre bliver betændt og flyder, - så kontakt dyrlæge.

  3. Munden:
    Se tænderne efter for tandsten og fjern den med en tandrenser, børst evt. tænder på hunden regelmæssigt med en hundetandpasta.
    Hold læbefolden tør (den sidder på siden af underkæben), for når hunden spiser/drikker eller savler,kan fugten samle sig der, og give anledning til hudirritation og evt. svampeinfektion. Så bliver huden rød og irriteret og hunden kan lugte ganske forfærdeligt ved munden! Irritation kan som regel undgås ved at holde hårene i læbefolden kortklippede, tørre en gang imellem med er stykke vat med 3% brintoverilte og smøre med vaseline bagefter.

  4. Øjnene:
    Sørg for at lange hår i øjenomgivelserne fjernes, hvis de kan stikke ind i øjnene. Rens øjnene med lidt vat opvredet i kogt vand, saltvand eller kamille-te.

  5. Kroppen:
    Resten af kroppens pels børstes med en karte og gåes efter med en kam - gerne dagligt -, hermed fjernes de døde hår, som ellers vil sidde i møbler og tøj! Se efter i forbenshulen og hvis der sidder filtrer så klip dem væk. Se efter i lysken på samme måde. Pas på ikke at karte for meget under forben og i lysken, da huden er sart.

  6. Fanerne:
    Fanerne beskytter hundens ben mod kulde, varme, stød og rifter. - Vel og mærke hvis de er klippet rigtigt. De skal børstes igennem og på forbenene udtyndes hårene evt. på indersiden af benet, mens bagsiden lades tilbage. Det nytter ikke at klippe fanerne korte så benene kommer til at ligne stolper, for de korte hår suger snavset og er længere om at tørre, når de er blevet våde. For at fanen på bagsiden af forbenet ikke skal slæbe på jorden og samle snavs kan man holde rundt om forbenet, og lade sin hånd glide ned ad benet indtil hånden når trædepuderne. - De hår der stikker nedenfor klippes af, - så bliver de hår der sidder længst oppe ved albuen længst - og de hår, der sidder nærmest poten kortest.


Smuksering

At trimme en cocker til udstilling er der skrevet bøger om, men her vil vi gøre det kort. Har I interesse, så ring evt. og få nogle tips, eller deltag i trimmearangementer i fx spanielklubben.


Denne vejledning er skrevet af Albert Stam og Marianne Adelhardt, Kennel Count On Me, og siden må kun kopieres til ikke-kommersielt brug, og kun med kildeangivelse.




Der kommer mere på siden efterhånden - så kig ind igen!
Dette er en del af kennel Count On Me's hjemmeside.
Hvis du er kommet ind på denne side uden om hovedsiden, og gerne vil besøge vores hjemmeside, så klik her: www.count-on-me.dk.

Opdateret d. 13.3.2002