Kennel Count On Me
Cocker Spaniels


Albert Stam og Marianne Adelhardt
Kokholmvej 8, Søster Svenstrup
4130 Viby Sjælland
Tlf. 46 19 34 09
E-mail-adresse: count-on-me@dadlnet.dk


Mangeårigt alsidigt opdræt af karakterfaste familiehunde - også til udstilling, hundesport, agility og jagt!



Velkommen til overfladen!
Alberts tanker.


Kolde vinterdage, mange års overvejelser - nu synes jeg tiden er der til at tage kuglepennen og papirblokken og skrive/videregive 40 års hundeliv.
40 år med mange hunde, mennesker, spændende oplevelser på mange fronter.

Jeg vil også bruge disse sider til at takke og sende hilsener til alle de mennesker, jeg har mødt igennem disse år.

Nysgerrig har jeg altid været, og denne nysgerrighed har givet mange erfaringer - ikke altid givet positive resultater - men dog også fantastiske, spændende nye tanker.
Da jeg havde haft de første kuld hvalpe, (som ikke var linjeavl eller indavl) var hvalpene små og sarte fra fødslen, tabte vægt efter fødslen, kom i gang, tabte igen vægt ved halekupering.
Som voksne (det var helfarvede cockere) var temperamentet ikke altid heldigt.

Jeg importerede en sort cocker-han kaldet Baku fra Italien. Ikke særlig køn set med udstillingsøjne og som en anden opdrætter sagde: " han satte racens udseende flere år tilbage".
Men hvalpe efter Baku vejede 25-30 % mere ved fødslen, tog fint på i vægt fra dag et og tabte ikke i vægt ved halekupering, tværtimod.
Baku var selv af almindelig til lille størrelse og også hans afkom var som voksne af almindelig størrelse. Sindet var ikke altid godt, men der var selvfølgelig også en tævelinie med i spillet.

At out-cross (ubeslægtet) avl sædvanligvis giver sådanne resultater med hensyn til fødselsvægt og trivsel, fik jeg bekræftet af en hønseavler.
Men min interesse for arvelighed var vakt - ikke kun for farve og udseende, men at kende arveligheden af den "rigtige" cockeradfærd gjorde mig nysgerrig, og gennem tiden har det spillet en stor rolle i min søgen efter den "rigtige" cocker.

At træne hunde, at være karaktertestdommer og igennem 25-30 år følge stort set samtlige hvalpe, unghunde og voksne hunde til træning nede på vores mark, at trimme dem og at have haft jævnlig kontakt med hvalpekøberne gennem tiden, har lært mig meget om arvelighed i adfærd.
Fra at være ivrig udstiller i ind- og udland - 30-35 championater blev det blandt andet til - blev fokus flyttet til at opdrætte hvalpe som levede op til de krav og forventninger, som hvalpekøberne kom med.
Det skal her siges, at der gennem 40 år aldrig har været nogen, der har klaget over, at deres hund var grim - men til gengæld kom der klager, hvis der var sundheds- eller adfærdsproblemer.
For 20-25 år siden kom der en bred interesse for og ny viden om hundens adfærd og forståelse herfor. Fantastisk flot og spændende. Også nye trænings metoder kom i forlængelse af denne viden - flot, flot.

Men arvelighed i adfærd - hvad med den?
Nogle øjenåbnere for mig har fx været landmanden, der kom her for at købe en hvalp, fordi den sidste hund han havde (købt andetsteds), måtte aflives et år gammel, fordi den havde bidt alle i familien.
Han sagde til mig: "hvordan kan det være, at hundeopdrættere avler på hunde, der giver afkom med sådan adfærd". Som svineavlere sender vi en so med aggressiv adfærd på slagteriet!
Eller som en biavler sagde til mig: "Selvom en bi-familie giver stor produktion af honning men bierne er så aggressive at det nærmest umuliggør høsten af honning, så klemmer man dronningen ihjel, og avler videre med en ny dronning med "fredelige arveegenskaber", så man kan høste sin honning uden at blive stukket".

Viden om sundhed, brugbarhed, udseende og adfærd, og selvfølgelig kendskab til hundens baggrund nogle generationer tilbage er vigtig i avlen.
En stambog gør ikke hunden god eller mindre god, men er et redskab til at bygge tingene op i hænderne på en god opdrætter.

I Dansk Kennelklub har der været krav om bl.a. udstillingspræmiering, før en hund måtte bruges i avlen , men nu pr. 9. januar 2012 er dette krav blevet droppet og det glæder mig selvfølgelig, men jeg sidder også tilbage med spørgsmålet: Hvad så??
Mere følger - send evt. en e-mail og tak for det.

10.02.2012 Albert Stam


Mariannes tanker i anledning af ophævelse af udstillingskrav ved stambogsføring.

Det at avlsrestriktionen i form af udstillingspræmiering endelig er bortfaldet efterlader mig med blandede følelser.

På den ene side er jeg glad for at dette krav endelig er ophævet, og at man har nærmet sig forhold med mere ansvar til opdrætterne - mere motivation og ansporing til som opdrætter at søge viden, samt tro på at de enkelte personer, der kaster sig ud i opdræt, i bund og grund gør det ud fra et oprigtigt ønske om at avle sunde, racetypiske hunde med godt temperament.

På den anden side sidder jeg med en utrolig frustration over, at det opdræt, vi har brugt meget tid og kræfter på, og som i stor udstrækning var lykkedes i forhold til sundhed og temperament, løb ind i en blindgyde. Vores hunde kunne ikke længere få stambog, fordi de ikke kunne opnå den krævede udstillingspræmiering, selv om de var racetypiske.

Alle de gode tæver der havde fået stambog inden udstillingskravet blev indført er nu - som årene er gået - ude over den avlsdygtige alder, og selv om vi måske kan finde enkelte gode hanner med stambog "still going strong", så bliver det svært at genskabe vores gode Count On Me hunde, hvis vi skulle få lyst til at genoptage avlen.
Vi er desværre i den senere tid stødt på en del cockerspaniels med et kedeligt temperament med tendens til aggressivitet , og opfatter det stadig som et problem i racen.

Vi har selv kun to tæver tilbage - begge uden at det var muligt at få stambog på dem - den ene er efter to af vores bedste avlshunde Dulce og Kalli (begge havde DKK-stambog) og den anden er efter Kalli parret med en engelsk import fieldtrial-tæve, som ejeren desværre ikke kunne få den engelske kennel til at sende stambogen på. De er nogle af de bedste tæver vi endnu har haft. Sunde og samarbejdsvillige. Det er rigtig træls - for at sige det på godt jysk, at de ikke kan indgå en evt. fremtidig avl. For selv om reglerne nu er ændret, så har de jo som nævnt ikke selv en stambog! Surt show.

Vi kender også til nogle mennesker, som for ½ år siden fik et kuld gode cockerspanielhvalpe på en tæve med stambog (fra vores blodlinier) parret med en cockerspanielhan med stambog - dejlige hvalpe, som vi lige har haft til træning. Men hvalpene har ikke stambog, og derfor kan de ikke fremover indgå i den officielle avl.

Vi drømmer stadig om at fremavle den perfekte cockerspaniel, der både er smuk, sund, har godt temperament, rimelig jagtlyst og som har en overkommelig pels, men lige i øjeblikket har vi svært ved at se, hvor avlsmaterialet skal komme fra.

Men det er nok ønsketænkning at sådanne hunde, der er kommet i klemme ved at være født i en årrække, hvor avlsrestriktionerne gik over gevind, kan komme ind i gen-poolen igen fx via avlsgodkendelses arrangementer, dispensationsmuligheder eller lignende.

10.02.2012 Marianne Adelhardt


Senere den dag - flere af Alberts tanker:

Det første indlæg havde overskriften: velkommen til overfladen og sluttede med: hvad så?
Følgende sider er et oplæg til fremtid.
Vi mennesker har gennem tiderne avlet hunde og har gennem udvælgelse sat præg på udseende, pels, pelsfarver/-struktur, størrelse, brugsegenskaber og sundhed.
Hundene udviklede sig til forskellige racer med specifikke egenskaber, så de kunne bruges til et bestemt formål.
Hyrdehunde som ikke kan lade være med at samle og vogte får - jeg har set opvisninger i Skotland, som har været utroligt betagende.
Som forhenværende fåreavler har jeg da også prøvet nogle cockere for at se, hvad de gjorde, godt det ikke blev filmet, cockerne morede sig kongeligt og fårene løb alt hvad de havde lært over hele arealet, mest hver for sig. Cockerne var gevaldigt trætte på kort tid.

Brugsegenskaberne var den væsentligste udvælgelsesfaktor for mange racer.
Da jeg startede som cocker-opdrætter læste jeg hvad jeg kunne finde om cockerspaniels, og der stod oftest, at cockeren var en god lille jagthund, familiehund, børnevenlig.

Vel, jeg har haft cockere, som ikke havde skyggen af jagt og selv mange timers arbejde/træning ville ikke kunne ændre dette. Dog har jeg hørt opdrættere sige, at de havde cockerhvalpe til salg og at hvis de skulle bruges til jagt, var det bare at tage tøj og gummistøvler på og træne dem, så kunne de bare det!
Synd for hvalpekøberne der spildte megen tid.

I disse tider ses en opdeling af spaniels i field-trial-klubben, som ikke er med i DKK, DKK-stambogsførte hunde og hunde, der hverken er det ene eller det andet.
For nylig så jeg på internettet et billede af en springer spaniel og en cocker spaniel som (uden undertekst til billedet) ikke ville have ført tankerne hen på disse to racer, men som muligvis er fremragende jagthunde.
På den anden side ser jeg cockere med så meget pels, at det må være en plage for hunden og dens ejere, eller hvis bygning fratager dem deres hurtighed og adræthed - lavbenede, overvinklede eller med manglende skuldervinkling.

Efter 40 år med cockere har vi p.t. en sort tæve uden stambog.

Hun er ikke køn set med mine udstillingsbriller, men dog rimelig, pelsen kan klares så let som ingenting: altid glat kropspels, kan klares med lidt klip ved ørerne, poterne og ved halen. Ingen kæmpeparyk, skæg eller pels over det hele som mange cockere har fået, ingen læbefolde eller hængeøjne. Hendes kontaktvillighed og hendes væremåde gør hende i det hele taget til den ideelle cocker. Ingen larmende gøen - jamen, jamen hun er ønskehunden for os.

Men - ingen stambog og dermed ingen mulighed for at avle videre med stambog på hende.

Motivation, oplysning viden om, respekt for - i stedet for love og regler, forbud eller påbud.
Hvad er der brug for hos flertallet af cocker-købere?

En sund og rask hund uden for stærke jagtanlæg, uden for kraftig pels, der kræver meget pelspleje, uden for voldsomt aktivitetsniveau, uden aggression, nervøsitet eller dominans, men som er kærlig, livlig, kontaktsøgende, nysgerrig og har god afreaktion og et racetypisk udseende.

Der bør være respekt for og accept af særinteresserne hvor jagt eller udseende bliver prioriteret højt, men dér er flertallet af hvalpekøbere ikke.

10.02.2012 Albert Stam.


Og senere endnu: flere af Alberts tanker:

Adfærd og hvad så!

I de foregående sider er ordet adfærd brugt flere gange.
For at snakke sammen eller diskutere det vi ser, bruger vi et sprog som forudsætter, at vi forstår, hvad begreberne dækker over.
Hvad er aggressivitet, afreaktion, angst, dominans, samarbejdsvillighed, underdanighed eller forsvar??
De enkelte begreber dækker over beskrivelsen af det vi ser.

Hundens adfærd er sammensat af vores oplevelse af hunden. Vi har en fornemmelse for om hunden er sød eller reserveret eller…. Men kombinationen af de enkelte del-adfærd gør om hunden er "god nok" eller ikke og om vi kan omgås den.

En hund med en dårlig afreaktion, men som ellers er velfungerende er til at have med at gøre, men er den angst eller aggressiv, er der meget hurtigt større problemer, evt. aflivning.
Sådan kan terningerne kastes og falde heldigt eller uheldigt. Som opdrætter er det vigtigt at kunne bedømme sine evt. avlshunde. Og helt så tilfældigt er det nu ikke.

Hvordan arves disse adfærd?

Vi som opdrættere startede konsekvent med at "invitere" vores hvalpekøbere til hvalpetræning. Ingen tvang - men vi motiverede dem til at møde op, og rigtig mange (stort set alle) tog i mod invitationen.

Til hvalpetræning kunne der være fra et kuld til tre kuld nogenlunde jævnaldrende hvalpe og det gav mange, mange gode oplevelser, som vi som opdrættere ikke ville have undværet. Børn og voksne med forventninger, men dækkende hele spektret af forskellighed som hundeejere.

Vi kunne se, at når hvalpene "fik fri" i slutningen af træningen, fandt de oftest sammen i kuld og genoptog deres indbyrdes socialisering, som vi havde set dem gøre i 5-6 ugers alderen.
Under træningen blev det også for os (som jo kendte forældrehundene) klart, at hvalpenes måde at være på, kunne tilbageføres til forældredyrene.

Her kunne det ikke nytte, at en forespørgsel fra en hvalpeejer som: "hvorfor gør vores hvalp så meget" blev besvaret med: "Det er nok Jeres fejl, I må opdrage den noget bedre", når hvalpeejeren kunne kigge på hvalpens søskende, der også gøede, mens hvalpene fra det andet kuld ikke gjorde.
Det var usandsynligt, at hele det ene kuld var blevet solgt til familier, der havde begået den samme fejl i opdragelsen, og det andet kuld til nogen, der ikke havde begået fejl.

Som opdrættere vidste vi godt, at det ene af de to kuld havde forældre, der gøede meget!

Gennem tiden blev mange af deltagerne i vores træning overraskede når vi kunne huske, hvilke hvalpe der var kuldsøskende samt forældredyrenes navne - men det var ikke så svært, når vi så hvalpenes adfærd og kunne sammenligne.

Senere til unghunde-/voksen-/agility-/ flyball- og jagttræning blev det mere og mere klart for os, at adfærd var mere eller mindre arveligt. Det flyttede vores fokus i avlen fra udseende til adfærd.

Miljø er en vigtig brik i puslespillet, men selv en god håndværker kan ikke bygge et godt hus med dårlige materialer eller på et dårligt fundament.

Alle opdrættere burde have mulighed for at følge deres opdræt et år eller to, så vil ansvar for dårlige hunde ikke bare afvises med, at det er hvalpekøberne, der har ødelagt dem.


15.02.2012 Albert Stam.


Og flere af Alberts tanker:

Tanker om at købe hvalp.

En af vores aktiviteter er at dyrke vores egne grøntsager, og her i februar, hvor vi nærmer os foråret, er der gang i planlægning og såning i drivhuset.

Forleden kørte vi til Tåsinge for at hente årets læggekartofler.

Hvorfor køre til Tåsinge når læggekartofler kan købes i nærmeste Brugsen, foderstof eller havecenter? Broafgift og dieselforbrug - ingen penge at spare - men alligevel.

Én kartoffel der lægges i jorden bliver til mange kartofler.

Kartoflen skal være sund og have nogle genetiske egenskaber, der gør, at den lever op til vores forventninger om farve, kogefasthed, smag mm.

Så vi har læst om de mange forskelligheder der er mellem sorterne, har talt med andre avlere og ud fra disse oplysninger valgt den kartoffel som vil passe her.

Og kørte til Tåsinge for at få netop den kartoffel-sort. Gjorde det også sidste år og fik en flot, sund, velsmagende kartoffel med godt udbytte, en daglig glæde.

Hvad her er skrevet om kartoffelavl, kan i overført betydning bruges i forbindelse med køb af hvalp - uden sammenligning i øvrigt.

Som hvalpekøber kan I gå efter samme principper. Hvad er behovet? Skriv det ned til at starte med.

Kig efter hvem der har hvalpe eller venter hvalpe, og besøg dem og brug de indtryk I får og stil spørgsmål. Fortæl hvilke behov I har.

Opdrætteren har en målsætning, men når avlshunden skal vælges, gås der ofte på kompromis.

At håbe på, at hvalpene alle kan blive udstillingschampions og fremragende jagthunde, perfekte familiehunde og sunde og raske, er en drøm som efter min mening er god at have, men som aldrig kan gå 100 % i opfyldelse.

En god og sund familiehund med rimelig jagt og rimeligt udseende, er allerede store krav.

At reklamere med, at den hanhund er parret med den tæve og alle de bedste egenskaber fra begge forældre er givet videre til hvalpene, er naivt, for sådan er det ikke skruet sammen.

Så når I står som hvalpekøbere, kan I spørge om positive og negative sider hos begge forældredyrene til hvalpene. Del det op i afsnit som fx udseende, sundhed og væremåde (adfærd).

Udseende og sundhed er overskuelige. Det første ved hjælp af det visuelle indtryk og evt. ved udstillingsbedømmelser eller lignende. Det andet kan dels være fra dyrlægeundersøgelse dels fra opdrætterens iagttagelser eller viden om forældredyrene. Spørg ud!

Adfærd: hunde er forskellige, men hvordan reagerer avlshundene, både han og tæve i forhold til fremmede hunde, mennesker, børn, pludselige bevægelser eller lyde osv. osv.?

Lad nu være med at tro at her er det opdragelse og opdragelse, der nok skal klare det hele.

Har hvalpen genetisk arvet noget adfærd, kan det ikke fjernes, og JO! Meget kan der lægges låg på, men det kræver dygtighed og en besværlig dagligdag. Det kan ikke fjernes og visse egenskaber kan være så besværlige, at det er urimeligt/umuligt for en almindelig familie med en almindelig hverdag.

Ud fra svarene, I får fra opdrætteren på Jeres mange spørgsmål, kan I aflæse om han/hun har sat sig ind i opgaven.

På ethvert hvalpekuld kan der laves en +/- liste, og jo længere listen er, jo tryggere kan I være som hvalpekøbere for at I kan vælge det rigtige sted at få hvalpen fra.

For det er med hvalpe som med kartofler: I kan gøre alt det rigtige - forberede jorden og lægge kartoflerne efter alle kunstens regler, dække dem til, vande og gøde, høste på det rigtige tidspunkt, men resultatet vil i sidste ende også afhænge af hvilken kartoffelsort I har valgt og om læggekartoflerne er sunde.

25.02.2012 Albert Stam.


Der kommer mere på siden efterhånden - så kig ind igen!
Dette er en del af kennel Count On Me's hjemmeside.
Hvis du er kommet ind på denne side uden om hovedsiden, og gerne vil besøge vores hjemmeside, så klik her: www.count-on-me.dk.

Opdateret d. 4.3.2012